Forberedelse af rejsen


Indholdsfortegnelse

Forsikring og afbestilling
Pas og Visum
Vaccinationer og Malariaprofylakse
Beklædning og transport i Tanzania
Fotografering
Kost

El og elapparater
Vejret
Mobiltelefon
Pakkeliste
Gaver
Litteratur


Forsikring og afbestilling

Det er normalt ikke muligt at refundere allerede betalte flybilletter og hoteller. Sørg derfor  for at have forsikringsforholdene i orden i god tid.
Vær opmærksom på at årsrejseforsikringer i f.eks Tryg, samt Mastercard og Diners konti ofte indeholder afbestillingsforsikringer. Undersøg om du er forsikret som kursist, idet dette oftest sidestilles med erhvervsrejse.

Tilbage til toppen

Pas og Visum til Tanzania

Man skal naturligvis have et gyldigt pas. For at få visum til Tanzania skal passet være gyldigt i seks måneder efter hjemkomsten.
Tanzania-visum kan  købes ved ved ankomsten til Kilimanjaro Airport i Tanzania. Prisen er 50$ (april 2008)

Vedr. køb af Tanzania-visum i DK :
Ansøgningsskema til visum til Tanzania kan fås ved henvendelse til et af Tanzanias to konsulater i DK.
Visum er gyldigt i tre måneder. Koster 400,00  D.Kr.
 

Ved udfyldning af visumansøgning : 
Punkt 10 skal være  :  holiday
Punkt 11 skal være  :  dato  +  two weeks
Punkt 12 skal være  :  Kilimanjaro Airport
Punkt 13 skal være  :  c/o 
P. Balslev, PO Box 134, Mugumu, Tanzania.
Punkt 14 skal være  :  som punkt 13  


Visum kan først bestilles tre mdr. før hjemkomst !!

Konsulat i København: Gothersgade 21, 1123 Kbh. K.,
Tlf. 0045 33 16 49 00
Konsulat på Fyn : Klintebjergvej 105, 5450 Otterup,
Tlf. 0045 64 82 27 02 ]

Tilbage til toppen

Vaccinationer og malariaprofylakse

Gul Feber vaccination er obligatorisk. Vaccinations-bevis SKAL medbringes.

Andre vaccinationer:

Hepatitis A samt Difteri og Tetanus anbefales.
Vaccination mod tyfus, kolera er normalt ikke nødvendigt, der hvor vi kommer.
Malariaprofylakse er nødvendig. Myggenet, myggespray samt medicinsk forebyggelse med Malarone og Doxycyclin kan bruges. Myggespray og Doxycyclin kan købes meget billigt i Arusha.
Bivirkninger er sjældnest ved brug af Malarone (maveproblemer) eller Doxycyklin (maveproblemer, soleksem, fosterskade), men uanset hvilken profylakse der vælges, må ca. 2% til 5% af rejsende ophøre med forebyggelse på grund af bivirkninger. De resterende tåler malaria profylaksen eventuelt med milde bivirkninger.

se evt. vaccination.dk eller Statens Seruminstitut ]

Tilbage til toppen

Beklædning og transport i Tanzania

Fra Arusha og resten af  turen kører vi i safaribil, dvs en Toyota Landcruiser med plads til to rækker med hver tre personer bagi og en person ved siden af chaufføren. Dette medfører, at bagagepladsen er relativt begrænset. Der er således kun plads til, at hver deltager medbringer et styk bagage foruden håndbagage, og dette ene styk skal være af typen " stor sportstaske " som kan klemmes sammen, så al bagagen kan være i den noget beskedne plads bag bagsædet. Taget i bilen kan lukkes op, således at der er ekstra godt udsyn, når man kigger på vilde dyr. Chaufførerne er dygtige til at køre bil og er uddannede guider. De taler udmærket engelsk, således at de kan delagtiggøre os i deres store viden om landet, naturen mennesker og dyr. Bilerne udlejes af Scan-Tan Tours v Geert Holm, dansk konsul i Tanzania.

I den periode vi er rejser er det kun nødvendig med ganske let påklædning. Især for at beskytte sig mod solen mere end for temperaturens skyld. Selv cowboybukser er varme om dagen. Det kan være rigtig koldt på randen af Ngorongoro krateret hvor vi overnatter i Rhino Lodge
Lange ærmer beskytter armene, der er meget udsat, og en fremmedlegions- kasket er god til at beskytte nakke og ører. På en tidlig morgen eller om aftenen kan man have brug for en trøje.
Vedrørende fodtøj klarer man sig fint med sandaler. Sokker, tynde og kun om aftenen især mod myg. Lette vandrestøvler er heller ikke at foragte, men de både fylder og vejer.
Man kan få vasket sit tøj på lodges og hoteller så der er ikke grund til at medbringe mange af hver slags, især med tanke på den begrænsede bagage plads.
Prisen varierer men tøjet bliver helt rent.
Efter vores erfaring har de fleste for meget unødvendig bagage  med på trods af advarsler.
Der skulle også gerne være plads til lidt souvenirs.
Shorts er helt OK til mænd såvel som kvinder når man er på safari. Går man rundt i byen er det en god ide at være lidt mere tækkelig. Lange bukser er OK til kvinder.

Tilbage til toppen

Fotografering

Vær altid forsigtige når I fotograferer mennesker. Det er ikke sikkert de bryder sig om det. Spørg hellere en gang for meget.
De fleste af os kan heller ikke lide at blive fotograferet af fremmede

Tilbage til toppen

Kost og hygiejne

Begrebet  " Det Tanzanianske Køkken" er ikke noget at snakke om. Maden er simpel  men god. De steder vi spiser er der normalt ingen grund til at frygte for at man skulle blive syg af maden, hvis man altså husker at vaske hænder før man spiser. Medbring evt alkohol/glycerin gel til hånddesinfektion. Kan købes i små flasker på apoteket. Friskskåret salat skal man være forsigtig med alt efter hvor man spiser.
Vil man prøve lokal mad er det muligt på de mindre steder, vi kommer. De lokale spiser enten en tyk majsgrød (Ugali), kogte bananer eller ris og hertil en sammenkogt sovs med ko, ged eller høne ( ved Victoriasøen fisk ). 
Vil man spise mere "europæisk" kan man mange steder få stegt kød, chips  +  sovs af en art og på Lodges i Nationalparkerne er maden af rimelig international kvalitet.
Det Tanzaniansk producerede øl fås i flere varianter, alle ganske glimrende. Der laves også vin i Tanzania, efter sigende ganske udmærket. 
Man kan på de fine steder få udenlandsk ( eks. sydafrikansk ) vin , men den er dyr. Rigtig lokal øl (pombe) vil I ikke ønske jer at prøve.
Man drikker meget vand hele dagen. Købes på flasker.

Tilbage til toppen

El og elapparater

I Tanzania er standarden 220 V 50 Hz. vekselstrøm
I Arusha området er der strøm hele døgnet. Det virker som regel
På lodgerne og hotellerne længere ude på landet er man afhængig af egne generatorer hvorfor der som regel kun er strøm fra ca. mørkets frembrud til ved 23 - tiden.
Der bruges engelsk type stikkontakt så det er en god ide med et adaptor-stik. Heri kan man jo så have en lille forlængerledning med en stikdåse så man kan lade flere ting op ad gangen
Det er en god ide at medbringe en god kraftig lommelygte og tændstikker, evt fyrfadslys.  

            

Tilbage til toppen

Vejret

I Tanzania er der nogenlunde lige varmt hele året.Der hvor vi kommer vil det sige et sted mellem 25 og 30 grader midt på dagen og ned til 10 grader om natten.
Der er ingen årstider men to regntider, en lang fra marts til juni og den korte fra november til december. I regntiden er der kraftig daglig regn, men ikke heldagsregn.I de sidste mange år har klimaet dog ikke været så forudsigeligt som tidligere (global opvarmning ?).
På de tidspunkter hvor vi rejser, regner vi ikke med regn andet end måske en enkelt byge. Godt det samme for de steder hvor man kører på jordvej kan disse meget hurtigt blive ret ufremkommelige.
Der er ingen grund til at medbringe regntøj eller paraply. Man tørrer hurtigt igen....

Tilbage til toppen

Mobiltelefon

Der er mobil netdækning i stort set hele Tanzania.
Det er muligt at bruge sin mobiltelefon i Tanzania med det sædvanlige SIM-kort ved at bede sin teleudbyder om at åbne den for udlandssamtaler. Fra DK ringes herefter til mobilen uden at bruge landekode. Fra TZ bruges landekode +45 efterfulgt af vanligt nr.. Pris fra TZ til DK 16 - 45 Kr./min., omvendt 14 Kr. / min. Samtaler TZ - TZ  1 - 8 Kr. / min. Priserne er afhængig af hvilket netværk man er på. SMS er relativt billigt.
Langt den billigste løsning er at købe et tanzaniansk SIM-kort, der sættes i din egen mobiltlf. Herefter optankes med taletidskort der kan købes  overalt på turen. Dette er specielt en god ide til samtaler mellem rejsedeltagerne under selve rejsen.
Rejsebureauet hvor vi lejer biler (Landrovers el lign terrængående køretøjer) er ScanTan Tours   Tlf  +255 272 504 865 ( Geert, Lennie og Allan taler alle tre dansk ). Geert Holm er desuden dansk konsul i Tanzania.
Peter Balslevs mobilnummer i Tz er  +255 782 462 402.  Vi kan evt forhåndsindkøbe en række SIM-kort og lave en telefonliste.

Tilbage til toppen

Pakkeliste

  • Pas

  • Visum

  • Vaccinationsattest for gul feber

  • Malariaprofylakse

  • Egen medicin

  • Billetter

  • VISA - kort

  • USD ( ca. $ 500-1.000 ) til privat indkøb

  • Rejseforsikring

  • Kamera + evt ekstra lagermedie

  • Kikkert

  • Sololie

  • Solbriller

  • Kasket

  • Mobiltelefon

  • 3ieen

  • Lidt snor

  • Lille taske eller rygsæk

  • Tyndt sjal, noget med lange ærmer , tynde ankelsokker mod myg

  • Vækkeur

  • Tændstikker, fyrfadslys

  • Div. eladaptorer + evt. stikdåse

  • Hængelås til tasker

  • Myggespray kan købes i Arusha ved ankomsten, myggeafviser, evt net

  • Pengekat, bedste type fæstnes i livrem
    og kan købes i lufthavne

  • Badetøj  (swimmingpools)

  • Lommelygte

  • Håndklæde

  • Sandaler

  • Alkogel til hånddesinfektion, fås på apoteket

  • Vådservietter

Hvor meget tøj er nødvendigt:

Erfaringen viser at alle er tilbøjelige til at tage alt for meget tøj med.
Der er mulighed for at få vasket på turen.
Hvis I tager lidt sæbepulver med kan I vaske på hotellet om eftermiddagen, det tørrer til næste dag.
Der er varmt om dagen kølige aftener kan forekomme ex. på Ngorongoro,
så en fleece trøje kan være god at have med.   

Tilbage til toppen

Gaver

 Mulige gaveideer
  • Skrælleknive
  • Paraply
  • Papir, kladdehæfter
  • Tush, farveblyanter
  • Kuglepenne, blyanter, spidsere
  • Sæbe
  • Tandbørster
  • Massive bolde
  • Smykker
  • Tøj
  • Kasketter
  • Solbriller
  • Bøger på engelsk
  • Soldrevne regnemaskiner
  • Keramik-krus
  • Læsebriller fra 10-eren
  • Postkort fra DK

Erfaringerne fra tidligere ture viser at det kan blive noget uoverskueligt hvis 18 mennesker alle har et udvalg af gaver med som skal fordeles på passende vis under turen. Derfor er det bedre at vi samler penge i en pulje som vi kan købe fælles gaver for, med speciel tanke på hvem der skal have dem.
Det udelukker ikke uspecificerede små-gaver. Det er mange gange fint selv at give nogen en ting, i stedet for at være med i en fælles ting.

Tilbage til toppen

Litteratur

Politikens forlag : Turen går til Kenya & Tanzania.
Knud Vilby . Uafhængig, Afrikanske Udfordringer.
Knud Ochsner : Hånd i Hånd,  mission og partnerskab i Tanzania
Klaus Winkel : Hvorfor er det så svært for Afrika
Malidoma Patrice Somé :  Afrikas helbredende visdom
På  www.um.dk findes mange brugbare informationer

Tilbage til toppen

Copyright © 2008  [Safarimedicin.dk]. Alle rettigheder forbeholdes.
Senest opdateret: 22. november 2009.